Nolde Stiftung Seebülls samling danner sammen med arkivet hjertet i indretningen. Den indeholder verdens største samling af Emil Noldes værker og en skriftlig arv i form af korrespondancer, dokumenter og fotografier. Samlingen og arkivet giver dermed ikke kun et personligt indblik i kunstnerens liv og arbejde, men er også en central kilde for forskningen inden for ekspressionismen.
Arkiv og forskning
Dokumentation og forskning i arkivet
Arkivbehandling af arven ”Ada og Emil Nolde”
Ada og Emil Nolde gemte deres korrespondancer med familien, bekendte, kunstnervenner, samlere, kunsthandlere og museer. De består af flere tusinde breve, der i dag udgør arkivets kerne i Stiftung Seebüll Ada und Emil Nolde. Herudover opbevarer arkivet biografiske originale dokumenter, personlige papirer og optegnelser og fotografier, som ægteparret Nolde har efterladt sig.
Arkiveringen af arven omfatter en omorganisering af bestanden af konserveringsmæssige årsager, registrering af de over 25.000 dokumenter og digitalisering af de enkelte ark. Til sidst er de digitaliserede dokumenter fuldt tilgængelige for alle videnskabelige brugere på museet i et digitalt langtidsarkiv (OAIS).
Under arkiveringen af arven bestræber fonden sig på fortsat at stille arkivalierne til rådighed for eksterne forskere på museet.
Det er første gang, det er blevet muligt at gennemføre arkivarbejdet og digitaliseringen af hele Ada og Emil Noldes arv takket være økonomisk støtte fra fondene Wüstenrot-Stiftung og ZEIT-Stiftung Ebelin und Gerd Bucerius, Hamborg.
Vi takker vores sponsorer:
LØBENDE FORSKNINGSPROJEKTER
Christian Ring
Joachin von Lepel og Stiftung Seebüll Ada und Emil Noldes grundlæggelseshistorie
Stiftung Seebüll Ada und Emil Nolde blev godkendt efter Emil Noldes død af indenrigsministeriet i Schleswig-Holstein den 12. Juni 1956. Nolde udpegede sin sekretær og fortrolige Joachim von Lepel (1913-1962) til direktør. Joachim von Lepel sorterede, ordnede og forvaltede den kunstneriske arv, iværksatte talrige udstillinger i ind- og udland, fremlagde fondens årbøger og tog initiativ til standardværker. Allerede et år efter Noldes død åbnede Seebüll som museum med årligt skiftende udstillinger for besøgende. Efter at have levet ti år ved siden af først begge Nolderne og derefter kun Emil Nolde, kunne von Lepel på grund af sin tidlige død i 1962 kun lede fondens skæbne i seks år. De grundlag, han lagde, virker den dag i dag, uden at han som person kom i forgrunden. Christian Ring beskæftiger sig med fondens første år og kommer tættere på den første direktør.
Der er ved at blive udarbejdet en publikation.
Christian Ring
”Vekselvirkninger”
Siden den intensive beskæftigelse med de sene værker i den 60. årsudstilling Seebüll 2016 har Christian Ring undersøgt den tætte sammenfletning mellem arbejder på papir og malerier i Emil Noldes arbejde. Fra 1945 til 1951 malede Nolde over 100 oliemalerier, mens flertallet af figurbillederne og landskaberne på akvarellerne er baseret på gruppen af værker, der hedder ”Umalede billeder”. Et af de første resultater fra forskningen offentliggjorde han i det nyeste standardværk om Noldes akvarelmaleri: ”Om de Umalede billeder og andre værker på papir som forlæg for Emil Noldes oliemalerier.” Der er dels bogstavelige inspirationsforhold, men også mere skjulte. Nolde selv dyrkede toposen om det originale geni, som værket flød ud af hånden på. Kun i forbindelse med de »Umalede billeder«, de mesterlige akvareller, der blev skabt fra 1930'erne og frem, er referencen til oliemaleriet i de sene værker kendt gennem delvis bogstavelig overførsel. Forfatteren offentliggør flere resultater i kapitlet ”Vekselvirkninger. Værker på papir som forlæg for oliemalerier” i monografien ”Kunsten selv er mit sprog”.
Der er ved at blive udarbejdet en publikation.
Indina Woesthoff
Emil Nolde og Hans Fehr. Brevveksling 1892-1956
I løbet af sin tid som lærer på kunsthåndværkerskolen i St. Gallen (1892–1897) lærte Emil Nolde den syv år yngre Hans Fehr at kende. Ud af lærer-elev-forholdet i starten voksede der et livslangt venskab, der holdt ved helt frem til Noldes død i 1956. Retshistorikeren Fehr var en af Noldes første støtter og sikrede den endnu ukendte kunstner et levebrød gennem tidlige køb og konstant økonomisk støtte. Derudover arrangerede han udstillinger i Jena og Halle og offentliggjorde tekster om Nolde, sidst i 1957 ”Ein Buch der Freundschaft” (En bog om venskab).
Betydningen af venskabet mellem Nolde og Fehr kan ikke overvurderes, og undersøgelsen af det på baggrund af brevene udgør en vigtig kilde til objektiv forskning i Nolde. Målet med udgivelsesprojektet »Emil Nolde og Hans Fehr« er at samle og offentliggøre den omfattende brevsamling, der hovedsageligt befinder sig i arkivet hos Nolde Stiftung Seebüll. Brevene vil blive ledsaget af en udførlig kommentar.
Der er ved at blive udarbejdet en publikation.
AFSLUTTEDE FORSKNINGSPROJEKTER
Indina Woesthoff
Ada og Emil Nolde – Gustav og Luise Schiefler. Brevveksling 1906-1956
Jurist og samler af grafiske tryk Gustav Schiefler fra Hamburg og hans kone Luise var i 40 år nogle af Emil Noldes mest fortrolige venner og støtter. Korrespondancen omfatter næste 700 breve, og det er et sjældent held for forskningen. Brevvekslingen blev udgivet i 2023, og den suppleres af Schieflers dagbogsnotater samt yderligere breve og dokumenter fra boet. En udførlig kommentar og flere registre fuldender udgaven i to bind og gør den til en læseglæde – ikke kun for kunsthistorikere.
„Jeg ønsker så meget, at mit værk vokser frem af materialet ...” Kunstteknologisk forskning af Emil Noldes arbejde.
Fra 2018 til 2021 beskæftigede et samarbejdsprojekt sig med Emil Noldes maleteknik og kunstnermaterialer, og projektet var finansieret af det tyske forbundsministerium for uddannelse og forskning (BMBF). Partnerne i dette multidisciplinære forskningsprojekt var Doerner Institut der Bayerischen Staatsgemäldesammlungen, München (koordinering), Stiftung Seebüll Ada und Emil Nolde og Hamburger Kunsthalle i samarbejde med Universität Hamburg og Hochschule der Bildenden Künste Dresden. Resultaterne af denne maletekniske analyse af kunstnerarkivet, atelierets efterladenskaber og de omfangsrige teknologiske, billedgivende og analytiske undersøgelser af ca. 50 malerier fra samlingen i Seebüll, Hamburg og München har man siden 2022 kunnet læse om i publikationen ”Emil Noldes malestil. Den ene farve kræver den anden”
S-H Welt. Schleswig-Holstein mellem åbenhed over for verden og kolonialisme. De slesvig-holstenske museers etnografiske samlinger
I Schleswig-Holstein er der talrige etnografiske objekter, der fortrinsvist stammer fa de tidligere tyske kolonier som Vestafrika, Østafrika, Østasien, Melanesien, Mikronesien og Polynesien. For at fremhæve disse skatte fra Schleswig-Holsteins kolonihistorie iværksatte Museumsverbund Nordfriesland, Stiftung Seebüll Ada und Emil Nolde og Dr. Claudia Kalka digitaliseringen og offentliggørelsen af etnografiske genstande fra 19 museer fra 2017 til 2020. Projektet blev finansieret af det tyske Forbundsministerium for uddannelse og forskning (BMBF).
sh-welt.de