Det lille formats udtrykskraft
For første gang betragtede årsudstillingen Emil Noldes værk ud fra formelle snarere end primært indholdsmæssige, motiviske eller tidsmæssige kriterier. Ud over billedmotivet og malemåden kom værkernes størrelse dermed særligt i fokus. Om et billede var udført i højformat, tværformat eller kvadratisk format, og hvilke dimensioner det havde, havde nemlig afgørende betydning for dets virkning og for beskuerens oplevelse.
Mens malerier i stort format ofte var tænkt til at blive betragtet på større afstand, muliggjorde værkerne i lille format et umiddelbart og intimt møde med kunstværket. De gav plads til finere fremstillinger og nuancerede detaljer. Også valget af kunstnerisk medium – olie, akvarel, pastel eller blyant – prægede det enkelte værks udtryk og udformning.
Netop i forhold til ekspressionismen, som Emil Nolde var en af de betydelige repræsentanter for, viste det sig særligt interessant at betragte værkerne i lille format. Kunstretningen var kendetegnet ved en stærkt intensiveret udtrykskraft, lysende og ofte ublandede farver, forenklede former og en bevidst reduktion af motiverne. Den umiddelbare omsætning af lidenskabelige oplevelser og følelser krævede ofte en generøs billedflade og en tilsvarende virkning på afstand.
Netop derfor var det så fascinerende at rette blikket mod hans værker i lille format, som åbenbarede endnu en side af hans kunstneriske kunnen. Udstillingen viste, at Noldes karakteristiske udtrykskraft ikke alene udfoldede sig i monumentale billedformater. Også i det lille format udviklede han en imponerende mangfoldighed af maleriske muligheder og åbnede for en helt særlig adgang til sin kunst.